Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

I Tvillingehuset ønsker vi et forældresamarbejde, der er båret af åbenhed og gennemsigtighed fra begge parter. Som forældre må I meget gerne undre jer og stille spørgsmål til, hvorfor vi gør, som vi gør. Samtidig håber vi på en tålmodighed og en nysgerrighed, når vi sammen skal skabe rammerne for vores nye hus. 

Forældreråd

Da vi er en ny institution håber vi rigtig meget, at du som forælder har lyst til at være med i forældrerådet og være med til aktivt at skabe og danne grundlaget for Tvillingehuset. 

I forældrerådet er I med til at diskutere og definere de værdier, som ligger til grund for den pædagogik, der præger de konkrete aktiviteter, som børnene og de voksne er sammen om i Tvillingehuset. I har derfor mulighed for at præge institutionen på mange niveauer. I kommer tæt på dagligdagen i Tvillingehuset og lærer medarbejderne og de andre forældre at kende.

Forældrerådet er sammensat af forældrerepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og den pædagogiske leder. Da vi er ren vuggestue og dermed har en hyppigere udskiftning i børne- og forældregruppe end en integreret institution, har vi valgt, at der løbende er tilmelding til forældrerådet. Det betyder, at hvis du har lyst til at være aktiv i forældrerådet, så 
henvender du dig til vores pædagogisk leder, og så er du automatisk med fra førstkommende møde. 

Der er forældrerådsmøde fire gange om året.

Forældrebestyrelse

I Københavns Kommune er alle dagtilbud organiseret i klynger, og hver klynge har en forældrebestyrelse. Forældrebestyrelsen fastsætter principper for klyngens arbejde og for samarbejdet mellem institutionen og hjemmet. Forældrebestyrelsen består af forældrerepræsentanter fra alle enheder i klyngen, personalerepræsentanter og klyngelederen.

Forældrerepræsentanten bliver valgt blandt medlemmerne i institutionens forældreråd. Forældrebestyrelsen holder møder seks gange om året.

Du kan læse mere om, hvordan du som forældre kan få indflydelse på dit barns hverdag her.